Den Danske spillebranche
EN BRANCHE I KONSTANT UDVIKLING
Indhold
Monopoltilstande i Danmark
Her kommer et afsnit om spilmarkedet før liberaliseringen.
De første skridt imod liberaliseringen tages
Online spil var i takt med internettets store popularitet blevet mere og mere populær. I start-00’erne begyndte de første udenlandske spiludbydere at henvende sig til danske spillefugle. De udenlandske spiludbydere tilbød meget højere odds og muligheden for at spille på singler. Det var ikke noget som Dansk Tipstjeneste kunne hamle op med. Spiludbydere som Bet24, Expekt, Centrebet og Ladbrokes udgjorde i stigende grad en reel trussel imod det danske monopol, og da online casino også begyndte at tiltrække danske spillefugle var skriften på væggen klar. Det var kun et spørgsmål om tid før det ville skabe ballade.
Udstyret med en spillicens typisk udstedt i Malta, Gibraltar eller Storbritannien oplevede de udenlandske spiludbydere et sandt boom i 00’erne. Flere og flere danskere spillede hos udenlandske spiludbydere via internettet, og eksperterne vurderede, at det blot var et spørgsmål om tid før Danske Spils monopol kun ville være et proforma-monopol. Indtil liberaliseringen i 2012 var det officielt forbudt for udenlandske spilleselskaber at udbyde spil på dansk grund, men det var en lov som ikke blev håndhævet specielt effektivt.
Indtil liberaliseringen var det forbudt for udenlandske spilleselskaber at udbyde spil på dansk grund, men det var en lov som ikke blev håndhævet specielt effektivt. De fleste danske medier så stort på forbuddet imod spilreklamer, og lovændringen i 2003, som kriminaliserede reklamer for ulovlige spil på nettet, var begyndelsen til endeløs række af retssager imod danske medier.
Det var særdeles svært at håndhæve forbuddet. Dels var der rigtigt mange penge i det for de danske medier. De skrevne medier havde ofte de juridiske muskler til at udfordre forbuddet, og TV-stationerne var typisk begunstiget af en britisk sendetilladelse og dermed underlagt andre regler. Så sent som i 2017 frifindes medierne af EU-Domstolen med begrundelsen, at den danske stat burde have givet EU besked om ændringen i 2003.
Uenighed og atter uenighed
I flere år havde tilhængerne af en liberalisering kæmpet med at overbevise modstanderne om at tiden var ved at løbe fra monopol. Aftalen om den nye spillelovgivning blev indgået i 2010, og derefter var det planen at spilmarkedet kunne liberaliseres allerede fra 1. januar 2011. Processen trak dog ud, da der var masser af ubesvarede spørgsmål som der skulle findes en løsning på. Der var masser af uenigheder som der skulle findes en løsning på. EU-Kommissionen havde på baggrund af klager fra de udenlandske spiludbydere påbegyndt en undersøgelse af det danske marked for sportsvæddemål. Det store spørgsmål var om EU-lovene ikke tillod. Både EU og den danske stat havde i mange år arbejdet for, at virksomheder og forbrugere skulle have de bedste betingelser for at handle på tværs af grænserne i det indre marked, og hvorfor skulle online spil så lige pludselig være en undtagelse?
Uenighederne fortsatte da de første udkast til spillelovgivningen var kommet spiludbyderne i hænde. Der var stor forvirring om hvordan man skulle udregne afgiften på 20% af bruttospilleindtægten. Faktisk lagde et tidligt udkast op til, at spiludbyderen skulle betale 20% afgift på hvert enkelt spin på en spilleautomat. Dette forslag blev dog skudt ned af spiludbyderne, og da spilmarkedet endeligt blev givet frit var reglerne heldigvis også langt mere tydelige: En spiludbyder skulle blot betale 20% af bruttospilleindtægten (indskud fratrukket gevinster).
Flere iagttagere hæftede sig også ved at online bingo og hestevæddeløb ikke var inkluderet i liberaliseringen. Der var allerede blevet foretaget en grænsedragning mellem de monopoliserede spil og de liberaliserede spil i spilleloven, som gjorde at lotterierne og skrabelodder stadig ville være monopolspil eller liberaliseringen. Ét var at de udenlandske spiludbydere måtte se langt efter at tjene penge på disse produkter i Danmark, værre var det at Danske Spil kunne bruge disse produkter til at tiltrække kunder og krydssælge til.
Fagre nye tekniske verden
Ud over de mange regler og forpligtelser som licenserede spiludbydere nu skulle forholde sig til var der også nogle tekniske udfordringer at forholde sig til. I henhold til spillelovgivningen skulle danske spillere nu verificeres. Den digitale signatur skulle som minimum have et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden, og det var der kun én løsning, der havde på daværende tidspunkt – nemlig NemID. Modstanden imod NemID var til at starte med stort blandt spiludbydere og danske spillere. Det var jo noget man kun brugte når man skulle logge på webbanken eller de offentlige instanser på nettet. At få en aftale i stand med Nets var én ting – en anden var at få teknologien til at spille sammen med egne hjemmesider, landingpages og login-systemer.
NemID var på daværende tidspunkt ikke tilgængelig på en mobil enhed så som en smartphone eller tablet. Det betød i praksis, at man tillod spillerne at logge ind på en mobil enhed uden at skulle benytte NemID. NemID var dog altid påkrævet ved oprettelse, så i en tid hvor folk i højere grad benyttede mobilen til alle slags gøremål valgte man altså en model der tvang spillerne til at benytte en computer ved oprettelse af en spilkonto. Denne problemstilling fik stor kritik af de udenlandske spiludbydere. De mente, at reglen primært tilgodeså Danske Spil, som allerede havde en kæmpe kundedatabase, og derfor ikke skulle ud og hente nye spillere på samme måde.
NemID var ikke det eneste tekniske krav som spiludbyderne skulle forholde sig til. Spildata skulle rapporteres og leveres til Spillemyndigheden i et bestemt format, og data skulle altid være tilgængeligt for Spillemyndigheden. Langt de fleste spiludbydere havde ikke egne servereder kunne opfylde dette behov, så de skulle ud og integrere op imod en SAFE. En SAFE er et datalager, som opbevarer og beskytter spil på en speciel sikker måde. Spillemyndigheden skulle hele tiden kunne tilgå disse data. Derudover skulle systemet understøtte det såkaldte TamperToken sikkerhedssystem, der har til formål at sikre at de data, som tilladelsesindehaver lægger i deres SAFE ikke ændres, mens de opbevares i datalagret.
Det danske spilmarked åbner op i 2012
Efter flere års tilløb blev det danske spilmarked liberaliseret 1. januar 2012. Det var langt fra alle licensindehavere, som lukkede dørene op for danske kunder fra dag ét. De tekniske problemer med NemID og SAFE skabte store problemer for flere spiludbydere, og specielt de mindre operatører stod over for en meget stor udfordring.
Der havde været ændringer til spillelovgivningen lige til det allersidste, og selv flere af de etablerede spiludbydere blev taget med bukserne nede. De var simpelthen ikke parat til at lancere 1. januar 2012. Selv om et bredt flertal havde vedtaget loven tilbage i foråret 2010, så var spillelovgivningen og specielt reglerne for de mange tekniske krav forsinket.
Dansk Automat Brancheforening og Royal Casino i Århus havde klaget til EU-kommissionen over at afgiften på afgiften på fysiske spilleautomater (40%) var dobbelt så høj som for online spiludbydere (20%), og denne klage blev først afvist i september 2011. Dermed var endnu en forhindring ryddet af vejen, men der var også kun tre måneder til at det danske spilmarked skulle ændre sig for altid. Spillemyndigheden åbnede først op for licensansøgninger d. 22. september 2011, og lukkede vinduet d. 17. oktober 2011. Det gav ikke de pressede spiludbydere meget tid til forberedelse. Spillemyndigheden modtog i alt 43 licensansøgere i det korte vindue imod forventet 20-25. Det gjorde ikke situationen bedre for nogen parter.
Januar 2012 blev en udfordrende affære for de fleste spiludbydere. Fungerede teknikken som den skulle, og havde man nu også styr på alle regler? Spillemyndigheden havde allerede inden liberaliseringen varslet store bøder til de spiludbydere, som ikke levede op til kravene. Forbrugerombudsmanden og Spillemyndigheden indledte kort efter liberaliseringen et samarbejde i erkendelse af, at de stadig mere komplekse regler på markedsføringsområdet skulle prioriteres. Nu var det ikke kun teknik, produkt og rapportering, der skulle være korrekt for spiludbyderne – markedsføringen skulle også være 100% korrekt.
I marts 2012 åbnede Danske Spil dørene op for Eurojackpot, og det fælleseuropæiske lottospil blev hurtigt en succes. Omsætningen og indtjeningen på lotto var i de senere år stagneret, men Eurojackpot med de kæmpemæssige præmier fik i den grad revitaliseret Danske Spils lotteri-portefølje. Faktisk så meget, at de første klager om konkurrenceforvridende fordele ved krydssalg fra monopolspil til liberaliserede spil så dagens lys.
Danske Spil er hurtigt ude af startblokken
Danske Spil var ikke overraskende hurtigt ude af startblokken. Danmarks største spiludbyder havde i årene op til liberaliseringen styrket organisationen, så man nu stod bedre rustet til kampen imod alle de udenlandske spiludbydere. Danske Spil kunne til stor overraskelse for de fleste – inklusiv dem selv – se at danske spillefugle valfartede til de nye online produkter allerede nytårsnat. Fra dag ét blev Danske Spil landets største udbyder af online casino, og online poker-produktet blev også ganske populært. Det til trods for at online poker som fænomen havde peaket et par år tidligere, og nu faktisk var inde i nedadgående spiral.
Afsnit om licens spils succes og opkøb af swush og cego.

(Foto: Danske Spil)

(Foto: Danske Spil)
Politiske strømninger leder til ændringer i spilleloven
Her kommer et afsnit om bingo og hest
Spiludbydere kommer og går
Nye spiludbydere kommer til og andre lukker ned
Fokus på ansvarligt spil
Her kommer et afsnit om ansvarligt spil