ROFUS

SPILLEMYNDIGHEDENS REGISTER OVER FRIVILLIGT UDELUKKEDE SPILLERE

ROFUS - Et uundværeligt redskab i kampen imod ludomani

ROFUS er Spillemyndighedens register for frivilligt udelukkede spillere. Her kan spillere udelukke sig selv fra at spille hos alle spiludbydere med dansk licens – både online og i fysiske kasinoer.

En spiller med et uhensigtsmæssigt spilmønster kan udelukke sig selv på tre forskellige niveauer:

  • 24 timer
  • 1, 3 eller 6 måneder
  • Endelig udelukkelse

En selvudelukkelse betyder desuden, at spilleren ikke modtager spilrelateret markedsføringsmateriale. Spiludbyderne skal nemlig tjekke alle kunder i ROFUS-registret før de udsender markedsføringsmateriale som f.eks. e-mails og sms.

ROFUS står for Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere

stigning i antallet af udelukkede spillere

Spillemyndigheden som står bag ROFUS rapporterer, at de har set en markant stigning i antallet af udelukkede spillere siden lanceringen i 2012. I 2012 selvudelukkede blot 1.456 spillere sig, mens tallet i 2021 lyder på 30.451.

Stigningen i antallet af udelukkede spillere er jævnt konstant, og det er dermed svært at udpege en eller flere årsager til væksten. Efter at Spillemyndigheden i 2016 har sat fokus på at markedsføre og henvise til registret har registret set en tilgang på ca. 4.000 personer hvert eneste år.  

Mænd er overrepræsenteret i ROFUS-registret, og udgør således 76% af de selvudelukkede. Det er specielt yngre mænd som tilmelder sig ROFUS. De to aldersgrupperinger 20-29 år og 30-39 år udgør således sammenlagt 58% af de registrerede personer. 

Fakta om spil er skabt med det formål at fremme den faktabaserede dialog om spil på nettet