Lotterier

HYGGESPIL OG DRØMMEGEVINSTER

Talspillenes konge

Den første lottotrækning i Danmark tog sted lørdag d. 7. oktober 1989. Spillet som på det tidspunkt havde mange år på bagen i udlandet blev lynhurtigt en succes for Dansk Tipstjeneste. De mange millionpræmier og TV-transmitterede trækninger gjorde Lotto til markedets klart mest populære spil. 

I 1993 så det fællesnordiske spil Viking Lotto dagens lys. Konceptet var det samme som Lotto, men præmierne var markant større grundet flere solgte kuponer. Spillet skiftede senere navn til Onsdags Lotto og tilbage til Vikinglotto.

Lotto-spillene var i mange år folkeeje, og til trods for et jævnt statisk produkt lykkedes det Dansk Tipstjeneste (fra 2006 Danske Spil) at vækste omsætningen. Det var først da de udenlandske spiludbydere kom på banen med online casino, at milliongevinsterne havde fået sig en konkurrent.   

Grundet omsætningstilbagegang blandt talspillene valgte Danske Spil at gå med i Eurojackpot-samarbejdet, som havde været undervejs i en håndfuld år. Spillet var inspireret af EuroMillions, og det sprængte alle rammer for hvad danske spillere kunne vinde. På daværende tidspunkt kunne man vinde flere hundrede millioner i førstepræmiegevinst, og beløbet er i dag helt oppe på 750 millioner kr.

Lotto-spillene har stadig monopol-status i Danmark, til trods for protester fra udenlandske spiludbydere. En debat der igen var oppe at vende, da man i 2018 liberaliserede hestevæddeløb og online bingo. I dag er Eurojackpot klart det mest populære talspil fra Danske Spil, og det er da også spillet der tiltrækker sig den største opmærksomhed grundet de ubegribeligt store gevinster. Den store succes har også betydet, at trækningerne i dag foretages to gange ugentligt. 

 I juli 2022 vandt en heldig dansker Danmarkshistoriens største gevinst. Gevinsten lød på astronomiske 759 millioner kr. Den trumfede dermed den tidligere rekord på 315 million kr. med flere længder.   

Lotto-spillene er i dag de største bidragere til udlodningsmidlerne (tidl. Tipsmidlerne), men også spil som Quick skrabelodder og Keno bidrager. 

Lotto drives af Danske Lotteri Spil A/S
Fakta om spil er skabt med det formål at fremme den faktabaserede dialog om spil på nettet