Landbaseret kasino

FRA EKSKLUSIVT SAMLINGSPUNKT TIL SPIL FOR ALLE

Spil om penge på fysiske kasinoer

Der findes i alt ni landbaserede kasinoer i Danmark – Syv fysiske kasinoer og to styks til søs (Oslo-bådene). Et landbaseret kasino er et fysisk sted med licens til at tilbyde roulette, blackjack, poker, baccarat, punto banco og spilleautomater (enarmede tyveknægte).

De ni landbaserede kasinoer:

  • Casino Marienlyst
  • Casino Copenhagen
  • Casino Vesterport Copenhagen
  • Casino Odense
  • Casino Munkebjerg Vejle
  • Casino Aalborg
  • Royal Casino, Aarhus
  • Casino Oceans Twenty One, MS Bergensfjord
  • Casino Oceans Twenty One, MS Stavangerfjord

Det første landbaserede kasino i Danmark blev etableret i 1902, da Casino Marienlyst i Helsingør slog dørene op for danske spillefugle. Dengang var et kasinobesøg forbeholdt det bedre borgerskab, og på den måde var det langt mere formelt end det er nu. I dag opretholder de fysiske kasinoer stadig en række formelle krav – bl.a. en hvis form for dresscode, men det ændrer ikke på, at publikummet i dag er meget divers.

Antallet af landbaserede kasinoer er ganske stabilt. I 2020 åbnede Casino Vesterport i det indre København, men ellers har vi ikke set nye kasinoer komme til. Sammenlignet med online kasinoer, kræver et landbaseret kasino en helt anden form for investering. Det er både dyrt og omfattende at drive et fysisk kasino, så derfor er det ikke et marked, hvor der hele tiden kommer nye aktører til. 

Et landbaseret kasino betaler en ganske høj afgift til staten, og det betyder naturligvis også, at investeringen har en helt anden tidshorisont end hos andre spiludbydere.

Casino Copenhagen er landets største fysiske kasino
Fakta om spil er skabt med det formål at fremme den faktabaserede dialog om spil på nettet