DET ULOVLIGE SPILLEMARKED

TIL KAMP FOR EN HØJ KANALISERING

Indhold

Hvordan defineres en ureguleret spiludbyder?

Et spil er udbudt i strid med lov om, hvis:

  1. Spillet udbydes uden påkrævet tilladelse fra Spillemyndigheden.
  2. Spiludbyderen retter sit udbud mod danske spillere.

Et udbud kan være rettet mod Danmark, hvis et eller flere af følgende elementer forefindes på hjemmesiden:

  • Dansk sprog
  • Dansk valuta
  • Betalingskort, der kun virker i Danmark
  • Dansk kundeservice
  • Steam som login (særligt relevant ift. Skinbetting)

Man retter sig også mod det danske marked, selvom ingen af ovennævnte betingelser er opfyldt, hvis man markedsfører sig direkte mod danske spillere. Det er ligeledes i strid med spilleloven at formidle til eller reklamere for spiludbydere uden tilladelse. Her er det relevant om formidlingen/reklamen retter sig mod det danske marked (f.eks. affiliates).

Det er vigtigt at pointere, at det ikke er ulovligt for en dansk spiller at benytte sig af en spilside uden licens. Lovbruddet er så at sige hos udbyderen, der henvender sig til den danske spiller, og ikke hos spilleren.

Spilmyndighedens opgavevaretagelse

Spillemyndigheden foretager udsøgninger af potentielt ulovlige hjemmesider i samarbejde med Skattestyrelsen antisvindelenhed. For landbaserede spil er det politiet, der foretager ransagelsen.

Generelt er det Spillemyndigheden’s opfattelse, at der siden liberaliseringen i 2012 har været et faldende antal hjemmesider, hvor der er blevet udbudt ulovligt spil rettet mod Danmark.

Spillemyndigheden oplever dog fortsat udfordringer med hjemmesider, der bringer ulovlig formidling af ulovlige spil.

At det ulovlige spilmarked i Danmark er begrænset, understøttes også af den høje kanaliseringsgrad og af den stigende bruttospilindtægt.

Derfor har Spillemyndigheden i de seneste par år også brugt ressourcer på andre former for ulovligt spil såsom skinbetting, grænsefladerne i forhold til pengespil og computerspil, samt oplysningsarbejde om ulovligt spil

Kanaliseringsgraden i det danske spillemarked

Kanaliseringsgraden i det danske spillemarked beskriver, hvor stor en andel af onlinespil der foregår hos spiludbydere med en dansk licens. Siden liberaliseringen i 2012 er andelen af spil hos en ulovlig udbyder af spil været stødt faldende. I 2021 foregik 87% af alt online spil i Danmark, eks. lotterier på udbydere med dansk licens imod 60% i 2012. Når lotteri medregnes, var kanaliseringsgraden i 2021 90% imod 68,5% i 2012.

Her er det tydeligt, at en større og større del af det online spilmarked foregår på licenserede sider. Tallene stammer fra analyseinstituttet H2 Gambling Capital, der ydermere estimerer at kanaliseringsgraden i 2022 vil være 84%, eks. Lotterier, og 87%, inkl. Lotterier, altså en mindre tilbagegang fra 2021.  

Kanaliseringsgrad på det danske marked

Ulovlig reklame

Spiludbydere, som ikke har en tilladelse til at udbyde spil i Danmark, må heller ikke reklamere for deres udbud af spil. Al reklamering for spil og spiludbydere uden tilladelse er forbudt. Medier, fx aviser, radio- og tv-stationer og magasiner, må derfor ikke indeholde reklamer for spil og spiludbydere uden tilladelse.

Sponsorering er omfattet af forbuddet mod reklamering. Et sponsorat er typisk et økonomisk bidrag til en aktivitet, arrangement eller lignende med henblik på at fremme afsætningen af spiludbyderens produkter. Spiludbyderen forventer oftest en modydelse som fx positiv omtale, reklamering og andet.

Fakta om spil er skabt med det formål at fremme den faktabaserede dialog om spil på nettet